Udluftning eller ventilationsanlæg?
Hyppig udluftning hjælper, og det er et godt sted at starte. Men det kræver, at du lufter ud flere gange om dagen hele året, og en del af varmen forsvinder hver gang.
Et ventilationsanlæg skifter luften ud døgnet rundt, også når du ikke er hjemme. Med varmegenvinding overføres en stor del af varmen fra den brugte luft til den friske luft, så luftudskiftningen bliver mere energieffektiv.
Sådan føres kanalerne i et eksisterende hus
Den største forskel fra nybyggeri er kanalføringen. I et ældre hus finder vi en vej for kanalerne, der ikke går ud over boligens indretning.
Loft og tagrum
Hovedkanalerne føres på loftet, og ventilerne monteres i lofterne nedenunder.
Skunkrum
I huse med 1½ plan bruges skunken ofte til kanalføring på første sal.
Skabe og nicher
Lodrette kanaler kan skjules i skabe eller bygges ind i en lille kasse.
Kanaler på kolde lofter isoleres, så der ikke dannes kondens.
Ofte stillede spørgsmål
Svar på de spørgsmål, vi oftest får om ventilation i ældre huse.
Ja. I de fleste ældre huse kan det lade sig gøre, enten med et centralt anlæg, hvor kanalerne føres på loft eller i skunk, eller med decentrale enheder i de enkelte rum.